Skolebestyrelsen
Her kan du læse om skolebestyrelsen på Skåde Skole. Du kan se, hvem der er medlem, du kan finde referater fra skolebestyrelsesmøder, og du kan se mere om skolebestyrelsens forretningsorden.
På Skåde Skole sætter vi forældresamarbejdet højt
Skolen giver det stor vægt og forventer, at forældrene gør det samme.
Udgangspunktet for forældresamarbejdet er, at vi alle ønsker det bedst mulige for børnene. Lærerne og pædagogerne er der for børnenes skyld. De vejleder og underviser børnene med henblik på at gøre dem klar til den videre rejse i livet.
Forældrene er dem, der kender deres børn allerbedst. De vil til enhver tid det bedste for deres børn, og de ser og oplever eget barn og barnets klassekammerater i mange andre sammenhænge end det pædagogiske personale. Derfor er det vigtigt, at forældrene tager aktivt del i deres børns skolegang.
Forretningsorden, kontaktpersoner og referater
Skolebestyrelsens repræsentanter
Skolebestyrelsen består af syv forældrevalgte medlemmer:
- to medarbejderrepræsentanter og én til to elevrepræsentanter
- skolelederen
- den administrative leder
- den pædagogiske leder
- SFO-lederen.
Skolebestyrelsen er tænkt som et centralt organ ved formulering af den enkelte skoles overordnede politik, idet den fastsætter principper for skolens virksomhed.
Det er skolelederen, der alene har det administrative og pædagogiske ansvar for skolens virke, og dermed træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever.
På Skåde Skole holder skolebestyrelsen sig orienteret om forældrenes synspunkter ved, at hver af de forældrevalgte medlemmer er kontaktperson for to eller tre klasser. Kontakten med den enkelte klasses forældre kan ske på det første forældremøde efter sommerferien.
Der er nyvalg til skolebestyrelsen løbende for hh 3 og 4 medlemmer hvert 2. år.
Skolebestyrelsens forretningsorden
§ 1
1.1 Bestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 1 eller 2 elevrådsrepræsentanter fra 7.-9. klasse. 2 af forældrerepræsentanterne skal vælges blandt forældre med børn i SFO.
1.2 Suppleanter har ret til at deltage i bestyrelsesmøderne og give deres mening til kende, men kan ikke stemme.
Såfremt der blandt de valgte bestyrelsesmedlemmer eller ledelsen opstår ønske om at udvide bestyrelsen med op til to eksterne aktører (repræsentanter fra det lokale erhvervs- og foreningsliv eller lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner), kan dette til enhver tid fremsættes som forslag i bestyrelsen. Forslaget behandles efter nedenstående bestemmelser om ændring af forretningsordenen og træder i kraft ved det førstkommende skolebestyrelsesvalg. Valgperioden for eksterne aktører er et år med mulighed for genvalg. Der skal sammen med beslutning om udvidelse af bestyrelsen med eksterne aktører træffes beslutning om, hvorledes disse vælges jvf skolens princip for samarbejde med eksterne og lokale aktører.
§ 2
2.1 Valgperioden for forældrerepræsentanter er fire år.
2.2 Der afholdes valg hvert andet år. Der vælges et lige antal (4 medlemmer) forældrerepræsentanter i ordinære år (år med kommunalvalg) og et ulige antal (3 medlemmer) to år efter det ordinære valg. Efter begge valg skal der være 2 forældrerepræsentanter med børn i SFO.
§ 3
3.1 De stemmeberettigede medlemmer vælger en af forældrerepræsentanterne som formand og tilsvarende en som næstformand
3.2 Formanden og næstformanden vælges for 1 år ad gangen.
3.3 Formanden og næstformanden kan genvælges.
§4
4.1 Den daglige leder af SFO deltager fast i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.
§ 5
5.1 Skolebestyrelsen kan udpege kontaktpersoner for specielle fokusområder.
5.2 Kontaktpersonerne varetager på skolebestyrelsens vegne det konkrete fokusområde og foretager indstilling vedrørende fokusområdet til skolebestyrelsen for beslutning.
§ 6
6.1 Skolebestyrelsen benytter fortrinsvis elektronisk kommunikation.
6.2 Bestyrelsen benytter den elektroniske kommunikation til meddelelser og til beslutning om arbejdsgruppers arbejde. Drøftelser foregår primært på bestyrelsesmøderne.
§ 7
7.1 Skolebestyrelsen holder møde, når det ønskes af formanden, eller når 3 af bestyrelsens medlemmer ønsker det med angivelse af punkter til dagsordenen. Der aftales 6 årlige møder på 2 1/2 time og en temadag af længere varighed.
7.2 Formanden fastsætter tid og sted for møderne.
§ 8
8.1 Formanden indkalder til møde med mindst 14 dages varsel – i praksis laves der et årshjul/mødeplan.
8.2 Dagsordenen indeholder ét drøftelsespunkt hver gang, hvor der til hvert møde lægges beslutninger frem til skolens ledelse/MED-udvalg.
8.3 Meddelelser vil blive noteret i referatet til orientering og er sidste punkt på dagsordenen.
Punkter til beslutning og drøftelser skal suppleres med skriftligt materiale, der nærmere beskriver emnet og evt. en indstilling.
8.4 Formanden sender dagsordenen inkl. evt. bilag til rådighed for medlemmerne senest 4 hverdage før mødets afholdelse.
8.5 Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsordenen, skal dette være formanden i hænde senest 8 dage før mødets afholdelse. Indstillinger og bilag sendes til medlemmerne senest 4 hverdage for mødets afholdelse.
8.6 I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt underrette medlemmerne om de emner, der er på mødet, samt sende bilag.
§ 9
9.1 Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen er de forældrevalgte medlemmer er til stede.
9.2 Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger, når de er personligt til stede under disse.
§ 10
10.1 Alle beslutninger træffes ved simpelt flertal.
10.2 Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
§ 11
11.1 Der udarbejdes et beslutningsreferat fra hvert bestyrelsesmøde, der sendes til godkendelse hos skolebestyrelsens medlemmer senest 10 arbejdsdage efter afholdelsen af bestyrelsesmødet.
11.2 Medlemmerne har 5 dage fra modtagelsen til at gøre indsigelse mod indholdet i referatet. Formanden og næstformanden indarbejder eventuelle indsigelser, hvorefter referatet gøres tilgængeligt på skolens hjemmeside.
§ 12
12.1 Skoleledelsen varetager sekretariatsfunktionen for skolebestyrelsen.
§ 13
13.1 Ændringer i eller tillæg til forretningsordenen kræver vedtagelse i 2 ordinære møder.
Således vedtaget på Skolebestyrelsesmøde den 1. oktober 2014
Vil du kontakte en af skolebestyrelsens kontaktpersoner, så skriv via Aula.
-
2023 08 07 skolebestyrelsesmøde referat (1)
-
2023 10 02 skolebestyrelsesmøde referat
-
2024 04 08 skolebestyrelsesmøde referat
-
2024 04 02 ekstraordinært skolebestyrelsesmøde referat
-
2024 03 05 ekstraordinært skolebestyrelsesmøde referat
-
2024 02 19 skolebestyrelsesmøde referat
-
2024 01 15 skolebestyrelsesmøde referat
-
2024 05 13 skolebestyrelsesmøde referat
Skolebestyrelsens medlemmer
Johan Bitsch Nielsen
Kontaktperson for 0. og 6. årgang
Lise Blom Thuesen
Kontakperson 1. årgang
Line Hardahl
Kontaktperson for 2. og 8. årgang
Rebekka Kirk Sommer
Kontaktperson for 3. årgang
Sabine Juul Pedersen
Kontaktperson for 4. årgang
Christiane Cornett Mygind
Kontaktperson for 5. årgang
Anja K. W. Olesen
Kontaktperson for 7. og 9. årgang