Gå til hovedindhold

Velkommen til specialklasserne på Skåde skole

På Skåde skole, lægger vi stor vægt på, at vores specialklasser føler sig som en ligeværdig del af skolen. Derfor taler vi i daglig tale ikke om specialklasserne, men om vores D-klasser, og har valgt at lægge klasselokalerne sammen med resten af indskolingen for at understøtte dette yderligere.

Specialklasser

    I specialklasserne på Skåde Skole ønsker vi at give et tilbud, der giver alle elever lyst til at gå i skole. Vi ønsker at gøre alle elever så livsduelige og fagligt dygtige som muligt.

    Vi vil stille passende, afstemte krav til eleverne så de udvikler sig både fagligt og socialt og blive så dygtige som de kan.

    Det kan vi kun lykkes med, hvis vi arbejder tæt sammen med jer forældre og er i stadig dialog om opgaven med hinanden – medarbejdere og forældre.

     

    Hverdagen i specialklasserne
    Vi laver altid ugeplaner. De udsendes senest søndag op til ugeplansugen. På den måde kan elever og forældre være forberedt på den kommende uge. Både hvis der er den rolige, almindelige hverdag og hvis der skulle være ændringer – det kan være særlige dage på skolen, eller hvis klassen f.eks. skal på tur.

    Vi ved, at dagsformen kan være skiftende og afgørende for den enkelte elev i en specialklasse. Det kan også være at der er informationer, der er vigtige at vi kender til. Derfor har hver specialklasse deres egen mobiltelefon:

    0./1.D: 23 27 37 61
    1./2.D: 23 27 33 12

    Den daglige almindelige kontakt foregår altid over AULA.

    Vi ønsker, at den enkelte føler sig vigtig i klassens fællesskab.
    Vi ønsker også, at specialklasserne i dagligdagen, og når der sker noget særligt på skolen, føler sig som naturlig del af Skåde Skole.

    Specialklasser i Aarhus kommune

    Specialklasser er et specialtilbud i Aarhus Kommune, som findes på en lang række skoler. Således har alle vores tre naboskoler – Kragelundskolen, Holme Skole og Rundhøjskolen - specialklasser. I specialklasser kan der være op til 8 elever, og der er altid to voksne sammen med eleverne. Eleverne følger den timefordelingsplan, der er gældende for resten af skolen. Vi planlægger, at både medarbejdere fra almen-området og særligt ansatte medarbejdere skal deles om opgaven i specialklasserne.

    Vi har for blot et år siden haft modtageklasser på Skåde Skole, og i dette skoleår har vi taget hul på en plusklasse-række. Du kan læse mere om plusklasser her på hjemmesiden.

    Vi vil få god støtte fra både forvaltning og PPR i arbejdet med at forberede os på opgaven. Vi er i tæt kontakt med vores naboskoler og kan trække på en række af de erfaringer, de har gjort sig. Derudover vil vi trække på erfaringerne fra de to særlige tilbud, vi allerede har haft/har på Skåde Skole.

    Kontakt endelig skolen, hvis du har spørgsmål.

    Skoleleder

    Mogens Steen Petersen

    Skåde Skole

    Telefon: 29 20 79 97

    E-mail: mope@aarhus.dk

    Pædagogisk leder for SFO og indskoling

    Kristian Løgstrup Amdisen

    Skåde skole

    Telefon: 24898390

    E-mail: krloa@aarhus.dk

    PPR-Psykolog

    Pelle Rasmus Eberhardt

    Kontaktes gennem skolens ledelse

    Sidst opdateret: 26. september 2025