Dit barns sociale udvikling og trivsel
På Skåde Skole ved vi, at trivsel og udvikling går hånd i hånd, så for at dit barn kan lære mest muligt, skal det have det bedst muligt.
Dagligt er der 600 børn og 80 medarbejdere, der færdes på Skåde Skole, og derfor er det meget vigtigt at alle opfører sig ordentligt overfor hinanden – elever som lærere og pædagoger.
Vi går meget op i at lære alle vores elever at rumme andres forskelligheder, så der er plads til alle. Vi ønsker at være en rummelig og integrerende skole, hvor alle kommer glade i skole – og går hjem glade igen.
For at nå vores mål har vi skrevet et dokument om Det gode skoleliv på Skåde Skole.